Outforce bliver sundere

Langtidsholdbare medarbejdere

I Outforce satser vi på langtidsholdbare medarbejdere. Vi lægger blandt andet stor vægt på kompetence udvikling, men medarbejdernes sundhed ligger os også på sinde. Et af tiltagene i den henseende er et årligt sundhedstjek gennemført af Dansk Firmaidrætsforbund. Næsten alle ansatte takkede ja til serviceeftersynet.

Sundhedstjekket samler 14 parametre for sund livsstil. Der foretages 10 fysiologiske målinger og der stilles forskellige spørgsmål på de 4 livsstilsområder kost, alkohol, rygning og søvn.  Alle parametre giver til sammen en SundScore.

Sundhedstjekket består også af en motiverende samtale med gode råd til små sunde ændringer i hverdagen, og hvordan man kan komme godt i gang med motion på arbejdspladsen og i fritiden.

Med mange medarbejdere med meget stillesiddende arbejde er det en god investering at få fokus på sundhed og trivsel.

Sundhedstjek indeholder måling af
• BMI (Body Mass Index)   
• Fedtprocent
• Blodtryk
• Kondital (6 minutters moderat belastning)
• Styrketest af ben
• Blodsukker
• Kolesteroltal HDL og LDL
• Triglycerider
• Lungekapacitet

I Sundhedstjek stilles spørgsmål til livsstilsområderne: kost, alkohol, rygning og søvn