Perfekte rammer til netværk

Odense Zoo - det vildt!

Odense Zoo var med til at skabe de perfekte rammer om vores kundearrangement.
Direktør Jens Odgaard fra Odense Zoo er en indlevende, sympatisk fortæller og leverede spændende historier om udviklingen af haven med respekt for naturen og om fremtidige projekter. Hvor vigtigt det er at bruge naturens kredsløb til at fremme dyrelivet og vegetationen istedet for at skabe det kunstigt.

Vi besøgte også løvestalden og følelsen af at stå så tæt på en ret aggressiv hanløve der viste tænder var grænseoverskridende, men det løste de nuttede løvekillinger op for. Vi fik også håndfodret girafferne, da de sky kæmper havde vænnet sig lidt til os.

Kenneth Ard fra H.J. Hansen præsenterede os for spændende spanske vine og vi vil gerne takke vores gode samarbejdspartnere og andre gæster for en  god aften.

Gode historier, utraditionelle omgivelser og godt netværk er en fremragende kombination.