Succesfuldt sønderjysk

netværksmøde

Mere end 50 syd- og sønderjyske virksomheder gæstede os onsdag d. 27. januar til et både sjovt, anderledes og tankevækkende netværksarrangement. Som aftenens særlige indslag lagde mentalist og tankelæser Mikkel Gundersen vejen forbi vores hovedsæde på Strandvejen, og det gav anledning til både latter og eftertanke hos de gæstende sønderjyder fra netværket SUSAM.

Mikkel Gundersen tog nemlig gæsternes hjerner som gidsler og brugte dem som rekvisitter i sit show. Pin-koder, telefonnumre, navne på deltagernes barndomskærester eller kæledyr. Mikkel Gundersen løftede manges øjenbryn undervejs, når han kiggede ind i folks hjerner. De sønderjyske gæster fik også større indsigt i vores virksomhed og Dan-Bunkering, som ligesom Outforce er en del den overordnede koncern United Shipping & Trading Company.

Alle vores sønderjyske gæster var inviteret til Middelfart, fordi vi håber at skabe nogle rigtig gode relationer til sønderjyske virksomheder. Vi ville gerne fortælle dem, hvem vi er hos Outforce, og der er ikke nogen bedre måde at gøre det på, end ved at åbne vores døre og invitere indenfor. Tak til Susam og de mange gæster for fremmødet.