Hosted firewalls, Secure DNS og SMS PASSCODE

Vi skræddersyr din løsning

 

Hosted firewall

Vi overtager ansvaret for jeres firewall i jeres virksomhed, og vi står for overvågning og opdatering.

Går enheden i stykker kommer vi og skifter den. Der kan tilkøbes statistik modul, således I får en top 10 over hvilken trafik der benyttes, eller hvilke web sites jeres medarbejdere benytter.

Vi tilpasser enheden efter virksomhedens størrelse, så den kan håndtere den nødvendige båndbredde.

 

Secure DNS

Secure DNS er et efterretningsdrevet system til beskyttelse af internetrafik, som opdager avanceret malware i dit netværk og blokerer for ondsindet webindhold samtidig med at det forhindrer lækage af data, hvis dit netværk er inficeret.

Dagligt opdateret med 70.000 nye ondsindede domæner trækker systemet på vores sikkerhedsanalytikeres omfattende overvågning af hackergrupper, botnets, drop-data sites, algoritmer der genererer domænenavne og ond­sindede command and control-servere.

En mindre ændring af konfigurationen i organisations internet-facing DNS servere, er alt, hvad der kræves. Du bibeholder din eksisterende DNS-infrastruktur og undgår besvær med at alting skal fjernes og erstattes.

Servicen leveres i samarbejde med CSIS.

 

Tynde klienter

Har dine medarbejdere ikke brug for lokale data, så kan du i tillæg til din terminal server eller Citrix løsning, få en ”tynd” klient. En tynd klient er en computer uden harddisk, der kører via en server og hvor alle programmer og data ligger på serveren.

Vi håndterer opdatering af klienten, og kan ændre indstillinger uanset hvor i verden klienten befinder sig. Vi har løsninger med op til 4 skærme pr. klient. Vær opmærksom på, at der er store positive konsekvenser ved skift til en tynd klient - såvel strømforbruget som støj niveauet vil falde markant!

 

AppLocker

Ransomware er en af de mest udbredte former for IT kriminalitet og har des­værre haft en eksplosiv vækst det seneste år. Ransomware og Cryptolocker krypterer alle filer på systemet og kræver en løsesum som sagtens kan lyde på mange tusinde kroner for at ”befri” filerne. Ransomware rammer hårdt når virksomheder bliver inficeret, alle filer bliver krypteret med en ubrydelig krypte­ringsnøgle og eneste udvej er at genskabe de ramte filer fra backuppen. Dette betyder desværre mange tabte arbejdstimer for de virksomheder, som bliver ramt. AppLocker er efter vores grundige tests og erfaringer fra branchen, på nuværende tids­punkt den bedste beskyttelse mod det meget udbredte ransomware.

Hvad er Microsoft AppLocker? 
AppLocker er det ideelle program, når man har brug for evnen til at bestemme og kontrollere præcist, hvilke programmer brugerne kan installere på deres computere, hvad enten det er lokalt eller i terminal server miljø. Da brugerens intentioner kan være harmløse, kan personer installere værktøjslinjer eller programmer, der udgør en sikkerheds­risiko for det samlede net, dette lukkes der for med aktive­ring af Microsoft AppLocker.

En ordinær antivirus arbejder med det, der hedder en blacklist, en blacklist er en liste over alle de kendte trusler, som der findes på internettet. Hvis din antivirus opdager, at du eller din computer forsøger at eksikvere et program eller script som optræder på blacklisten, vil dette blive blokeret. AppLocker derimod, er meget mere streng og arbejder med en whitelist. Det vil sige, at vi antager, at alt er farligt med undtagelse af det, som er på whitelisten. Vi analyserer over en kort periode, hvilke programmer I afvikler og når ”skanningen” er tilendebragt, godkender I, hvilke programmer, som godt må afvikles og disse bliver da overført til white­listen. Såfremt der opstår behov for, at få et nyt program eller script på whitelisten, sker dette smidigt ved at I kontakter os. 

 

SMS PASSCODE

SMS PASSCODE er nordens førende teknologi indenfor 2-faktor sikkerhed via mobiltelefonen. Modsat de traditionelle 2-faktor sikkerhedsløsninger såsom tokens, så tilbyder SMS PASSCODE en stærkere beskyttelse mod de moderne trusler fra internettet som for eksempel identitetstyverier.

I praksis indtaster brugeren først brugernavn og password. SMS PASSCODE validerer dette og sender først derefter en kode til brugerens mobil telefon. Koden er bundet til den specifikke brugers login forsøg og det er først når denne kode er valideret, at brugeren gives adgang. Det giver maksimal sikkerhed.

Firewalls, klienter eller bedre beskyttelse?

Du er blot ét klik fra den optimale løsning

Læs mere